| Beskrevne arter: |
| Nyctanassa violacea |
|
|
|
Kendetegn: Sort hoved med hvide kinder (når den er voksen, gælder altså ikke for ungfugle).
Beskrivelse:
Voksne: Blågrå. Hovedet er sort med en hvid krone, som bliver gul kort efter fjerskifte (heraf "gulkronet"), og en langstrakt hvid plet på kinden. Øjnene er orange/røde - røde øjne er nyttige, når den jager om natten, men i uforstyrrede områder er Gulkronet Nathejre også aktiv om dagen. Tøjlen er grågul (men bliver mørkegrøn i yngletiden). Benene er gule (men bliver lyserøde i yngletiden). Næbbet er forholdsvis kraftigt og sort hos både voksne og ungfugle (ofte med lidt gult på undernæbbet nærmest ansigtet). Hanner og hunner er ens, dog er hannerne gennemsnitligt større end hunnerne.
Yngledragt: Lange tynde hvide prydfjer (indtil 15 cm lange) stikker ud fra kronen. Lyserøde ben. Den gule del af undernæbbet bliver skinnende grøn. Tøjlen bliver mørkegrøn.
Ungfugle ser anderledes ud end de voksne. Første år er de brune med grøngule ben og gule/orange øjne. Andet år er de grå med pletter, medens halsen bliver hvid som hos voksne. De har stadig grøngule ben og gule/orange øjne. Tredje år får de voksen fjerdragt.
Regionale og individuelle forskelle: Hovedfarven varierer. Næbbets form varierer, muligvis som udviklingens svar på de lokale krabbers størrelse. Krabber er nemlig denne hejres foretrukne føde.
![]() |
Herover Ung Gulkronet Nathejre, Costa Rica, December De to billeder er taget af Stig Vang Petersen (www.rovfugle.dk), som venligt har tilladt mig at bruge dem her. Herunder: Voksen Gulkronet Nathejre, Costa Rica, December |
![]() |
Gulkronet Nathejre spiser helst krabber (og andre krebsdyr), men kan også spise fisk, navnlig ål, frøer og smådyr, fugleunger, slanger og firben.
Reden er et kraftigt net af grene eller kviste, gerne foret med græs, blade eller mos, helst i høje træer og nær ved eller over vand. Reden er stort set flad med en lettere fordybning i midten. Redens størrelse kan variere kraftigt afhængigt af de materialer, der er til rådighed. Rederne er som regel godt gemt (hvilket ikke kan siges om mange hejrer), men kan udmærket være i kolonier (hvor Gulkronet Nathejrers reder dog vil være temmelig spredte). Både han og hun deltager i redebygningen, men det er gennemgående hannen, der henter kviste, og hunnen, der fletter dem sammen til en rede. Gulkronet Nathejre lægger 3-5 blågrønne æg. Æggenes størrelse svinger fra region til region, men udgør ca. 5,0 x 3,5 cm. Både han og hun ruger, og udrugningen varer 21-25 dage.
Udbredelse: Fra Nordamerika (selv Canada)
til Sydbrasilien![]() |
Levesteder: Sumpe, mangrovesumpe, mudderbanker i vadehave, klippekyst, flodbredder, søer, småøer og faktisk efterhånden lidt af hvert, selv parker og grønne forstadskvarterer. |
Underarter:
| Nyctanassa violacea violacea
: østlige centrale USA, østlige Mellemamerika (mørk
som beskrevet ovenfor, med brede rygstriber og variabel næbform) Nyctanassa violacea bancrofti : vestlige Baja California, Vestindiske Øer (blegere fjerdragt, større næb og smallere rygstriber) Nyctanassa violacea gravirostris : Socorro |
Nyctanassa violacea caliginis : Panama til
Peru (stort tykt næb og mørkere grå fjerdragt - det
sidste gælder navnlig ungfugle, der endvidere har stribet hoved) Nyctanassa violacea cayennensis : sydlige Colombia til Peru og sydlige Brasilien. (Cayennis er mørkere end de andre underarter og har tyndere næb). Nyctanassa violacea pauper : Galapagos-øerne (mindre og mørkere) |
Det videnskabelige navns betydning: Nyctanassa er sammensatte af de to græske ord: nux, der betyder nat, og nassa, der er en slags and eller vandfugl. Violaceus/violacea er latin og betyder violet-farvet.
Nyctanassa violacea (Litt. (Linné) 1758) - Tidligere Nycticorax violaceus
|
|
På engelsk:
På dansk
:
På engelsk
:
På tysk
:
På fransk
:
Udbredelseskort og Gulkronet Nathejre på frimærker: http://www.bird-stamps.org/species/20025.htm
Se flere billeder af Gulkronet nathejre via Google.
© Ole H. Nielsen
Oplysninger om fejl, urigtigheder eller misforståelser på hejresiden
og forslag til forbedringer modtages med taknemmelighed webmaster@olehnielsen.dk