| Beskrevne arter: |
| Ardeola idae |
|
|
|
|
Beskrivelse:Man skulle næsten tro, at der er tale om to forskellige fugle, så meget forvandler Hvid Rishejre sig i yngletiden. Det meste af året ligner Hvid Rishejre en Tophejre, som den er i nær familie med. Den adskiller sig fra Tophejre med mørk isse og stribet underside. Den er også lidt kraftigere bygget og har bredere næb (jf. det tyske navn). I yngletiden (som på Madagaskar er fra oktober til marts) skifter Hvid Rishejre totalt udssende (se tegningen til venstre). Alle fjer er nu hvide. Næbbet bliver lyseblåt , dog stadig med sort spids. Benene er rødlige, fødderne lyserøde og tæerne grønne. Tøjlen er gulgrøn og øjet gult. Med det blå næb og de røde ben er den let at kende fra andre hvide hejrer. Han og hun ser i øvrigt ens ud. |
Levesteder: ferskvandsvådområder, navnlig med lavt vand omgivet af planter og træer. Uden for yngletiden gerne på mere åbent land, ofte ved bredden af små vandløb (også i skove). Den findes også på rismarker, men kun sjælden t i mangrove og ved strandbred.
Hvid Rishejre spiser fisk, insekter og smådyr. Den lever alene eller i små grupper eller par. Den yngler i kolonier, ofte sammen med Tophejre eller andre hejrer. Den bygger en stor rede af kviste, helst i høje træer, hvor sådanne findes. Hvid rishejre lægger 2-4 lysegrønne æg.
Udbredelse: Madagaskar, kan om vinteren trække
til Østafrika![]() |
Det videnskabelige navns betydning: Ardeola kommer fra latin ardeola, der betyder lille hejre, idet ardea betyder hejre. Den hedder idae efter Ida Laura Pfeiffer (1797-1858), australiensfarer og forfatter (Reise einer Wienerin in das Heilige Land, 1846; Reise nach Madagaskar, 1846). Hun besøgte Madagaskar i perioden 1856-1858.
Hvid Rishejre er en truet art. Anslået verdensbestand: 2000-6000 [Kilde: Waterbird Population Estimates - Third Edition. Præsenteret på Ramsar-konventionens partskonference i Valencia, Spanien, november 2002.]
Bestanden er faldende, men måske er der håb forude, da Madagaskar har tiltrådt Ramsar-konventionen. Der er endvidere sat opdrætsprojekter i gang, blandt andet med medvirken fra fugleparken i Walsrode, Tyskland.
Læs endvidere BirdLife Internationals factsheet fra 2005 om Hvid Rishejre (på engelsk) Birdlife Species factsheet, Madagascar Pond-heron.
Ardeola idae (Hartlaub, 1860)
|
|
På engelsk
:
På engelsk
:
Se flere billeder af Hvid Rishejre via Google.
Hejresiden er IKKE optimeret til Internet Explorer
© Ole H. Nielsen
Oplysninger om fejl, urigtigheder eller misforståelser på hejresiden
og forslag til forbedringer modtages med taknemmelighed webmaster@olehnielsen.dk