| Beskrevne arter: |
| Nycticorax nycticorax |
|
|
|
![]() |
Nathejre |
Yngledragt Florida - Februar |
![]() |
Nathejre Gambia - November |
| Beskrivelse: |
Nathejren er en lille kraftigt bygget hejre med stort hoved,
forholdsvis kort hals og korte ben. Hunnen er lidt mindre end hannen. Voksen fugl er gråhvid med blåsort ryg og isse. Næbbet er sort, undernæbbet er dog gult uden for yngletiden (sammenlign de to billeder herover) og benene er gule. Øjnene er knalrøde. Har i yngletiden lange hvide nakkefjer, røde ben og sort næb (både over- og undernæb). |
Nathejren spiser små fisk, padder, haletudser, vandindsekter, igler, rejer, krabber, muslinger, blæksprutter og små pattedyr som mus og rotter. Den røver også gerne fugleæg og fugleunger. Den spiser dog mest fisk. Nathejren er således langt fra kræsen, men spiser praktisk talt al den føde, den kan få fat i, selv planter og affald på lossepladser (som måger gør det).
Nathejren ruger i små eller store kolonier, gerne sammen med andre hejrearter. Reden placeres i krat, træer eller rørskov. Rederne må gerne være tæt på hinanden. I Kalifornien så man i 1904 28 Nathejre-reder og 41 Stor Blåhejre-reder i ét enkelt træ. Reden består af kviste og grene, den er 30-45 cm i diameter og 20-30 cm høj. Reden genbruges ofte følgende år. Nathejren lægger 3-4 æg, som er blågrønne og matte. De falmer med tiden. Æggene lægges med to dages mellemrum. Begge forældre ruger på skift i 21 dage. Begge forældre deltager også i yngelplejen. Ungerne bliver flyvefærdige efter 6 - 8 uger, men de forlader gerne reden allerede efter et par uger, for at kravle rundt i redetræet, hvor de opfører sig meget aggressivt. Deres fjerdragt yder dem i denne periode god beskyttelse, da den giver en god camouflage. Nathejren ruger helst i store vådområder.
Nathejren er normalt en trækfugl.
Ungfugl (1 år) Florida - Februar |
Ungfuglene er mørkebrune med lyse pletter på ryg og vingedæksfjer. Undersiden er hvidlig med mørke striber. Ungfuglens øjne er gule til ravfarvede, og ikke røde som de voksne.
Fuglene forandrer de første tre år udseende fra år til år, og de er først voksne og får deres første yngledragt efter 3 år.
2-årig nathejre (Ghana - Oktober)
![]() |
Nathejrer sammen med kohejrer Sevilla, Spanien - April |
|
Fund i DanmarkFund nummer 23 i Danmark af Nathejren ved Lønnerup Fjord den 5. januar 2004 blev også fundet død i Danmark (som den første stationære nathejre i Danmark i 16 år) den 8. februar 2004. Set på Mandø maj 2002. Set ved Hjulby Sø den 4. juli 2001. I 1988 sås hele 3 nathejrer samme år (ref. 1). |
Udbredelse: Europa, Asien, Afrika, Amerika![]() |
Levesteder: Vådområder med krat og små træbevoksninger. |
Det videnskabelige navns betydning. Det siges, at Carl von Linné nok syntes, at nathejren mindede om en "natravn" og deraf Nyctocorax. Grækenlandsrejsende vil sikkert vide, at godnat hedder "kali nikta" på nygræsk, og nycta er da også græsk for nat, men om corax nu også er en ravn eller en krage er en anden historie. Aristoteles, Hesychius og andre oldgræske forfattere, skriver at nyktikorax er "en fugl, der varsler ilde", og her var der muligvis tale om Skovhornuglen. På nygræsk hedder Nathejren dog Niktokorakas.
| Underarter: | Nycticorax nycticorax nycticorax
|
| Kort over Nathejrens
udbredelse i Europa.
|
Beskyttelse: Som art, der kræver særlig beskyttelse i Europa, er Nathejre omfattet af Bilag I til fuglebeskyttelsesdirektivet (Rådets direktiv af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (79/409/EØF)). Udbredelseskortet til venstre er hentet fra EU's websider om Bilag I-arter. Se EU's engelske side om Nathejre med yderligere oplysninger. Signaturforklaring: Gul = Sommergæst |
| Sverige: 2 observationer af Nathejre i 2004. 25 nathejreobservationer siden 1863. Se kort over tider og steder. |
Irland: Sjælden (Rare - det vil sige over 50 dokumenterede observationer [records]). Træk. |
Nycticorax nycticorax (Litt.: (Linné/Linné) 1758)
|
|
| |
|
| På dansk:
|
På engelsk:
|
På dansk
:
Flersproget: Billede af æg i rede - http://www.hlasek.com/nycticorax_nycticorax_8809.html
På engelsk
:
På tysk
:
På nederlandsk
:
© Ole H. Nielsen
Oplysninger om fejl, urigtigheder eller misforståelser på hejresiden
og forslag til forbedringer modtages med taknemmelighed webmaster@olehnielsen.dk