I Guatemala mødes de tre plader: den Nordamerikanske plade, den Karibiske plade og Cocos pladen.
Pladegrænsen mellem den Nordamerikanske og den Karibiske pade er en transform
pladegrænse. Det vil sige, at pladerne bevæger sig sideværts
forbi hinanden ved en såkaldt transform forkastning. Pladerne mases
ikke sammen og glider ikke ned under hinanden, men der kan udløses
meget voldsomme jordskælv.
Den enorme San Andreas Forkastning i Californien er et andet eksempel på
en sådan transform forkastning. Her støder Stillehavspladen op
til den Nordamerikansk Plade og bevæger sig henholdsvis mod nord og
syd med en hastighed på 3 cm om året.
Grænsen mellem Cocos pladen og den Karibiske plade er derimod en destruktiv pladegrænse. Her møder en oceanbundsplade (Cocos) en kontinentplade, og oceanbundspladen glider ned under kontinentpladen (den Karibiske) og presser dennes rand i vejret i en bjergkæde.

I dybden (et par hundrede kilometer nede) fører gnidningerne mellem de to plader til opsmeltning, så lava stiger op gennem jordskorpen og danner en bue af vulkaner.
Se også pladetektonik.